I Sydamerika har vi næsten udelukkende rejst med bus, når vi har tilbagelagt længere strækninger. Rejsen fra La Paz i Bolivia til Quito i Ecuador var ingen undtagelse, selvom det er en lang tur. En meget, meget lang tur sammen med først et hel læs bolivianere og dernæst en omgang peruvianere. Begge folkefærd er et larmende et af slagsen, særligt over midnat, hvor de ynder at sætte deres folkemusik på max volumen og danse salsa. Rejsen tog alt i alt 4 dage, med en ca. 15timers pause i Lima, hvor vi mødtes med vores ven fra Huacachina, Jesus, og fik lækker sushi på hans restaurant. Samme dag mødte vi også Superman og blev interviewet til Peruviansk tv. Vi havde nok ikke klaret den uden den pause.
Den første bus vi var med, kørte - uden pis - ca. 20km i timen og gik død på grund af vandmangel midt ude i ingen ting. Det betød at hele bussen måtte ud og forsøge at blaffe noget vand til bussen. At stå der i Ingenmandsland sammen med en gruppe bolivianere og råbe ”AQUAAA!” efter lastbilchaufførerne, er noget af en oplevelse. Generelt er det i Sydamerika ikke chaufførerne, der bestemmer hvordan turen bliver, men derimod passagererne og der bliver der dannet topstærke kvindegrupper, der diskuterer hele verdens situationen og sladre om godt og ondt.
Bussen fra Lima var ikke meget bedre end den fra La Paz, men den overlevede dog hele turen, selvom vi alle sammen nu og da måtte ud og kigge lidt på motoren.
//HALD
PS: billeder kommer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar