Sidder lige og fryser røven af på en udendørs café i Quito og nasser på deres free WIFI. Vejret er utroligt omskiftlig og i morges lokkede solen mig altså i et par shorts.
Vi har 1 dag tilbage (!) i Ecuador inden vi hopper på et vakst fly til Cuba. Vi glæder os til varmen, først og fremmest (vi skal jo have fixet os et nice tan, inden vi kommer hjem til jeres blege danskernumser) strandene, cigarene, rommen og det (efter sigende) rare folkefærd.
Quito er delvist en kedelig cement-look-a-like-forstads by delt i New Town og Old Town. Old Town er noget flottere end New Town, men det er svært at blive imponeret efter vi har besøgt nogle utrolig smukke gamle kolonibyer i Peru.
Vi har dog fundet en lille oase bag ved gringo kvarteret, hvor de lokale supermarkeder og markeder ligger. Her kan man få sig en god portion frokost på "frokostmarkedet" (- billeder kommer!).
Siden vi ankom til Ecuador for et par uger siden, har vi delvist opholdt os her i hovedstaden, Quito, og delvist været på jungle tur ind i Amazonasregnskov (den historie får I lige så snart som Lise får skrevet et indlæg). I går tog vi en lille afstikker til markedsbyen Otavalo, hvor vi idag (for morges - kl 7.00!!) oplevede det fantastiske dyremarked dyrvelfærdesforkæmpere alle slags bondegårsdyr solgt i bundter - ja, man tror det er løgn og diverse dyrvelfærdesforkæmpere vil sikkert krumme tær, når de ser høns bundet i fødderne og stablet i burer, eller når de kigger ned i de lokales plasticposer, der er fuld af kyllinger, hamstre og lignenede. (billeder kommer!)
På LANGE rejse her til Quito, gjorde vi, som før omtalt, et lille stop i Lima og her mødte vi selveste mr. superman! Han var på TV og det kom vi også. Da vores spanske (af sydamerikanerne kaldet spenglish - blanding af "spanish" og "english") ikke er helt top tunet, så tog det lidt tid at finde ud af hvad superman rendte og lavede i Lima. Det handler om arbejdsløshed og om at NU har superman fået arbejde og at det er godt (i første omgang troede jeg det handlede om stigende kriminalitet). Eller noget i den retning. Desværre kan jeg ikke finde det klip, hvor vi blev interviewet med superman på youtube, men jeg har fundet videoen om superman...tenido: http://www.youtube.com/watch?v=k-AipKyXCOQ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar