Nordmændene lavede origami
Man har bedt mig fortælle lidt mindre om festerne, vennerne og shows og mere om folket, naturen og kulturen i Argentina. Det vil jeg prøve og samtidig vil jeg også forsøge at vinklet indlægget ud fra egene oplevelser og ikke det jeg har læst i diverse rejsebøger (ønsker I et bredere billede af Argentina, så ved jeg der findes et væld af rejsebøger om landet), men tager dog forbehold for dette.
(Maja) Man må have sin lur, Jorges hus
Argentina fyldte i foråret 2010, 200år. Tillykke. Sammenlignet med verdens mange lande, er Argentina dog blot et barn, men i denne verdensdel er den dog blandt jævnaldrende. Sydamerikas lande har én fællesnævner i deres korte historier og det er kolonimagternes indflydelse og flere lande kan i år fejre deres 200års frigørelse. Spanien regerede i en lang periode over Argentina og har også tydeligvis sat sit kulturelle præg på landene - ikke blot i form af sproget.
Spurgte man Jorge (vores vært i knap en uge) om Argentinas kultur, ville han sukkende forklare, at den er lille, sammenlignet med Europa. Spurgte man ham dernæst om politik, ville han, om end muligt, se endnu mere opgivende ud, ryste på hovedet og derefter forsøge at udrede den forvirrende politiske situation, der er et politisk virvar af korruption og spind. Svært at finde rundt i for en europæer, som mig, der gang på gang chokeres over denne verdensdels acceptering af deres korrupte regeringer.
Jorge studerede design og drømte om at flytte til Europa, gerne England, fordi mulighederne for en designer er minimale i Argentina. Landet fokus ligger på deres enorme naturressourcer (nærmest alt hvad der findes i jorden, har de til overflod af) og så naturligvis deres køer, som de altså er sørens gode til at opdrætte.
Antikmarked i San Telmo
Folket og fyrene
Politisk set, fungere landene i Europa som en drøm, men flytter vi dernæst vores fokus til befolkningen, er det en hel anden snak. Ligegyldigt hvor vi har opholdt os i Argentina har vi mødt glade og åbne folk, der kunne finde på at stoppe os på gaden, blot for at høre, om vi har brug for hjælp (hvilket vi som regel har, for det der med kort, er vi sgu ikke helt skarpe til – også selvom jeg har en fortid som spejder). At være rejsende i Argentina er derfor en god oplevelse også selvom sprogbarrieren af og til kan give os nogle lange gåture – selvom vi altid gør det klart, at vores spanske er meget begrænset, gør det ikke nogen forskel på hvor meget de venlige folk, kan lire af sig af sniksnak, som vi pænt om nikke og smile af.
Da vi blaffede fra Puerto Iguazu til Posadas snakkede jeg lidt med lastbilchaufførerne om deres interesser og svaret var som oftest enten musik og dans og derudover ved jeg at landet har en stor fodbold ånd, som jeg desværre ikke fik oplevet (på den anden side, så har jeg end ikke oplevet en dansk fodboldkamp, så jeg har ingen ting til sammenligning).
Som ung kvinde, får man meget opmærksomhed fra mænd af alle aldre og det er ikke kun pift, men også mere opfindsomme ting så som kysse-lyde og fraser som ”OH MY GOD, I love you” og en masse spanske fraser om hvor smukke vi er. Dette ville måske være meget smigrende, hvis ikke det var fordi en stordel af tilnærmelserne kommer fra de unge fyrer, der mest af alt ligner konfirmander, med et tykt lag creme i håret og enorm stærk parfume, der kunne desinficere skadestueværdige kødsår.
Spurgte man Jorge (vores vært i knap en uge) om Argentinas kultur, ville han sukkende forklare, at den er lille, sammenlignet med Europa. Spurgte man ham dernæst om politik, ville han, om end muligt, se endnu mere opgivende ud, ryste på hovedet og derefter forsøge at udrede den forvirrende politiske situation, der er et politisk virvar af korruption og spind. Svært at finde rundt i for en europæer, som mig, der gang på gang chokeres over denne verdensdels acceptering af deres korrupte regeringer.
Jorge studerede design og drømte om at flytte til Europa, gerne England, fordi mulighederne for en designer er minimale i Argentina. Landet fokus ligger på deres enorme naturressourcer (nærmest alt hvad der findes i jorden, har de til overflod af) og så naturligvis deres køer, som de altså er sørens gode til at opdrætte.
Antikmarked i San Telmo
Folket og fyrene
Politisk set, fungere landene i Europa som en drøm, men flytter vi dernæst vores fokus til befolkningen, er det en hel anden snak. Ligegyldigt hvor vi har opholdt os i Argentina har vi mødt glade og åbne folk, der kunne finde på at stoppe os på gaden, blot for at høre, om vi har brug for hjælp (hvilket vi som regel har, for det der med kort, er vi sgu ikke helt skarpe til – også selvom jeg har en fortid som spejder). At være rejsende i Argentina er derfor en god oplevelse også selvom sprogbarrieren af og til kan give os nogle lange gåture – selvom vi altid gør det klart, at vores spanske er meget begrænset, gør det ikke nogen forskel på hvor meget de venlige folk, kan lire af sig af sniksnak, som vi pænt om nikke og smile af.
Da vi blaffede fra Puerto Iguazu til Posadas snakkede jeg lidt med lastbilchaufførerne om deres interesser og svaret var som oftest enten musik og dans og derudover ved jeg at landet har en stor fodbold ånd, som jeg desværre ikke fik oplevet (på den anden side, så har jeg end ikke oplevet en dansk fodboldkamp, så jeg har ingen ting til sammenligning).
Som ung kvinde, får man meget opmærksomhed fra mænd af alle aldre og det er ikke kun pift, men også mere opfindsomme ting så som kysse-lyde og fraser som ”OH MY GOD, I love you” og en masse spanske fraser om hvor smukke vi er. Dette ville måske være meget smigrende, hvis ikke det var fordi en stordel af tilnærmelserne kommer fra de unge fyrer, der mest af alt ligner konfirmander, med et tykt lag creme i håret og enorm stærk parfume, der kunne desinficere skadestueværdige kødsår.
Byggemændene, der vækkede mig hver morgen, ved nordmændene
Natur gennem bilrude
Den natur vi oplevede, da vi så vandfaldene i Iguazu, behøver jeg vist ikke at gengive. Den var smuk, men vi har ikke været ude og opleve mere natur i Argentina, selvom der findes en række mindre naturreservater. Vi valgte dem fra til fordel for Buenos Aires, men på vores rejse fra Puerto Iguazu til Buenos Aires så vi, gennem bilrude, lidt af den smukke natur landet ellers byder på: store, grønne skove, brede floder og enorme marker, tilplantet med eksempelvis maté, der er en slags te, som argentinerne drikker i spandevis. Teen bliver drukket i et læder eller trækrus, dekoreret med sølvfarvet kanter og ligeledes med et sølvfarvet metalsugerør. Drikken bliver drukket alle steder (i bilen, jobbet, hjemme, i byen, koncerter, museer – ALLE steder) og deles ofte mellem flere, på samme måde som en fredspibe. Jeg har endnu ikke smagt den, men den skulle vist drikkes i hele Sydamerika, så mon ikke jeg får muligheden.
Selvom Argentina er beriget en utrolig smuk natur, så virker det ikke som om det er noget landet gør meget for at passe på. I Buenos Aires fik vi eksempelvis fortalt at den sø, som byens drikkevand kommer fra, er enorm forurenet af fabrik affald og at alt byens affald blot bliver deporteret ud af byen, for at ligge på den bare jord og forurene grundvandet. Forurening er ikke et politisk emne og årsagen er nok desværre, at der er så helt enormt meget andet, der ikke fungere i landet.
//HALD
Ingen kommentarer:
Send en kommentar