Santa Catalina Monestary og Juanita the ice princess 24.11.10

På vores hostel i Arequipa faldt vi over morgenmaden i snak med den tankefulde schweizisk-tysker, Emilio. Vi var enige om at det var på rette tid, at vi fik set byens største seværdighed det berømte kloster, Santa Catalina. Vi styrede derfor direkte mod byens midte og fik købt vores utroligt dyre entrébilletter spændte på at se, hvilken hemmelig by, der efter sigende skulle gemme sig bag de 431 år gamle høje stenmure. Med Lonely Planet som guide påbegyndte vi vores rundtur i den ældgamle og fantastisk smukke nonneby. Byens skønhed hviler ikke blot på de mange flotte freskoer, der fortæller historien og Jesu liv og den hellige moder, Maria, men især på det arbejde, der er lagt i udsmykningen af byens mure og pladser. De forskellige områder i byen er alle malet i farverne blå, rød og hvid, mens de åbne pladser er dekorerede med springvand og farverige blomsterbede, hvilket i sandhed får byen til at stråle på en dejlig solskinsdag. Vi nyd derfor i fulde drag at vandre gennem de smalle gader og udforske de udstillede nonneværelser. Beskyttet bag disse høje mure har nonnerne gennem tiden levet et isoleret og asketisk liv dedikeret til deres tro.

Historien gemmer sig og træder stadig kraftigt i karakter bag de tykke mure. Således hvilede der, på trods af byens mangefarvede charme, nu alligevel en hvis uhygge over denne isolerede mini-by. I et rum kunne f.eks. ses malerier og fotografier af afdøde nonner. Endnu et rum gemte på organer fra to afdøde bisper. Her kunne man nærstudere en afskåret tunge og tre hjerter i glas.

Det var en stor oplevelse at gå gennem de sparsomme værelser og lerkøkkener, og vi kunne nemt have fordrevet mere tid end de blot 45 minutter vi fik. Halvvejs gennem vores tur blev vi pludselig påskyndet at færdiggøre vores rundtur hurtigst muligt – det spanske kronprinsepar var nemlig lige på dørtærsklen! Det betød, at vi måtte gennemgå resten af byen i let løb, hvilket vi naturligvis var meget oprevne over med den entré! Vi udnyttede derfor personalets yderst pressede situation og insisterede på at få billetten refunderet. Efter megen snak frem og tilbage og mange panikslagne blikke og dertilhørende strømme af sveddråber trådte chefen i karakter. Med et anstrengt smil brød han ind og eftergav omgående vores efterspørgsel og fik os lynhurtigt skubbet ud af døren. Godt tilfredse med vores røverkøb af en turistattraktion vinkede vi nydeligt og royalt (og til stor underholdning) til den store menneskehob, der spændt stod og trippede uden for. Vi blev skubbet ind forrest i gadens tilskuerrækker og havde derfor god udsigt, da det royale par langt om længe ankom. Efter tre minutters vinken sluttede festlighederne dog for de mange håbefulde fans og parret forsvandt ind i klosteret eskorteret af et virvar af alskens journalister og livvagter. Det skulle ifølge folkemunde være det spanske kongehus’ første besøg i Arequipa. Vi nød i sandhed fornemmelsen af at være det rette sted på den rette tid: Gratis besøg i det berømte nonnekloster og royalt besøg - what’s not to like?

Det var dog ikke spænding nok på én dag for os. Vi fortsatte derfor til Arequipas historiske museum, hvor vi så frem til at møde endnu en adelig, Juanita the ice princess. Historien om gammel tids ofringer til guderne startede med en 20 minutter lang film om arkæologers udgravninger på de omkringliggende bjergtoppe, hvor Juanita og fem andre børneofre blev fundet. Historien fortæller, at befolkningen, når i krise, i sin tid ofrede til de store bjergguder. Ofrene var oftest børn i alderen 8-12 år og af særlig status, da Guderne naturligvis skulle foræres kun det reneste og det bedste. Selve ceremonien rejser stadig mange spørgsmål, men man mener, at de udvalgte ofre under faste har vandret fra deres hjemby til det udvalgte bjerg. Da de endelig når bjergtoppen, har de været påvirkede af sult, kulde og højden. De blev som del af ritualet påbudt at drikke en art giftig drik, men man mener dog at det har været et slag i hovedet, der har været det afgørende. Ofrene er herefter blevet gravet ned i den kolde jord svøbt i smukke klæder og omkranset af fornemme gaver. Det er indpakningen og den frosne jord, der har bevaret ligene i så god en stand, at alle indre organer, hud, hår og negle stort set er intakt. Juanita er særligt berømt, da hun er den bedst bevaret, men højst sandsynligt også den mest betydningsfulde. Juanitas påklædning og gravartefakter tyder alt sammen på, at hun har været af royal status. Men mange spørgsmål om historien, tiden, kulturen og Juanitas person står stadig uopklarede. Juanita tilbringer derfor det halve år til undersøgelse på laboratorier og det andet halvår udstillet på Arequipas museum. Vi var heldige, at var fremvist på museet, da vi kom på besøg. Dagen fik igen et makabert input ved synet af denne ældgamle og utroligt velbevarede mumie, en kun 12årig pige.

Ovenpå mødet med Juanita følte vi alle, at vi havde set og hørt nok for den dag og turen gik godt sensationsmætte hjemad. Det er ikke hver dag man bliver smidt ud af et nonnekloster af den spanske kronprins og nærstuderer en godt 560 år gammel mumie. En sådan dag i fortidens religiøse tegn tærer på kræfterne og giver stof til eftertanke.

Vi havde desuden en trekkingtur med starttidspunkt kl. 04.00 samme nat.

Skrevet af Jeres for nyligt meget aktive skribent, Lise.