Farverige dage

Vi er nu i Buenos Aires. Vi bor tæt på centrum i området Recoleta, hvor vi Couch-surfer i et mini-kollektiv bestående af fem studerende og et toilet, der er blevet forvandlet til en hemmelig have i betydningen ’den helt store hamp fabrik’ (vi sagde pænt nejtak). Her har vi mødt Marcos (argentiner), Laura (franskmand), Marion (østriger) og to andre argentinske drenge, som jeg med hånden på hjertet faktisk ikke kan huske, hvad hedder. Nu kunne man hurtigt begynde at frygte for vores rent financielle velbefindende i en storby af BA’s dimensioner - fyldt med shoppingcentre og alt hvad hjertet kunne begære! Men lad mig give et dejligt eksempel på prislejet her i Argentina: Maja fik i går klippet sit hår hos en ganske udmærket frisør til en pris a 28 pesos (kursen ligger i 1,337), så vores budget skulle gerne klare den! Og i værste tilfælde holder vi skarpt øje med alle udgifter og fører hver en lille bon ind i vores fine excell-ark, der sørger for at ugebudgettet ikke overskrides! :)

Vi har oplevet helt utroligt meget på de knap to uger, der er gået siden jeg (undertegnede) kom. Man bliver næsten bange for, at de mange gode minder langsomt skal forsvinde. Så det er næsten svært at forstå, at der oven på de utallige oplevelser venter fire måneder mere af muligvis samme karakter? Hold da op. (Vi har måske endda nogle dårlige til gode).
De største oplevelser er dog dem, vi har haft ved at møde de mange fantastisk flinke mennesker gennem Couchsurfing og vores mini hitchhiker tur (Vi kom da 300 km fra Puerto Iguazu til Posadas - herfra tog vi bussen de sidste 700 km til Buenos Aires.( Bemærk venligst, at det er utrolig hårdt at stå og blaffe i den hede middagssol med 25 kilos heftig oppakning både foran og bagpå)).

Og så til i går. I går var vi ude på en god vandretur gennem nogle fine parker og dernæst besøgte vi den berømte kirkegård, hvor Evita Peron ligger begravet. Kirkegården er ganske anderledes fra, hvad vi hidtil har set. Den er bygget som en decideret by for de døde. Mausoleer står som rækkehuse og danner små gader og åbne pladser. Mange af de små huse har endda glasruder, hvorigennem man kan se ind til kisterne, der ofte ligger på hylder eller står stablet, efterhånden som familien 'er flyttet ind'. Meget makabert, ja. Men det var nu også alt, hvad der var at se. Selve Evitas grav var ganske uinteressant bortset fra den store blitzende hob af asiatere, der altid formår at opskalere selv den mindste seværdighed – det er nu engang en dyd.

Herefter tog vi os en dejlig lang pause med vores sædvanlige frokost: 2 x flütes med spegepølse og ost, 1 banan til hver, 1,5 liter vand til deling og en pakke Oreos til den søde tand. Dette festmåltid nydes gerne under højtlæsning af vores fællesbog, En vampyrs bekendelser. Lækker livsnydelse.

Resten af dagen tilbragte vi på Buenos Aires' museum for kunst, hvor vi begge var meget betagede og inspirerede af de mange smukke værker. Heriblandt også lidt Picasso, Paul Gauguin, Monet, Van Gogh og Renoir. Men faktisk forelskede vi os allermest i et vidunderligt parisisk aftentids-maleri af Marc Chagall (hidtil ukendt for os). Maleriet hed 'De elskende' og indbød til livslang ubevægelig fortabelse med hovedet på skrå.

I dag begav vi os atter ud på en gevaldig gåtur (dette skyldes naturligvis for det meste vores utrolige mangel på stedsans og dårlige kommunikationsevne og forvirring over den offentlige transport, der bl.a. består af 700 busser). Vi fandt dog frem til dagens destination, La Boca. Området er et gammelt immigrantkvarter, hvor italienerne i sin tid slog sig ned og skabte et smukt farverigt kvarter, der den dag i dag står tilbage som en turistmotorvej omgivet af mangefarvede caféer med tangodansende akrobater i midterrabatten. Vi havde dog den glædelige fornøjelse at møde verdens rareste lille super-nissemand, der lod os skrive hilsner i sin gæstebog og fortalte om forureningen af floden og gaderne i Buenos Aires (på spansk, hvortil vi nikkede og smilte og forstod kun, hvad der blev sagt vha. remedier).

I morgen flytter vi ind på et nyt hotel, hvor vi glæder os til sippe lidt Cristal og nyde en lækker skål kaviar.


Skrevet af Lise Emilie Bangsø den 03.11.10