BOLIVIA
Nyt land, ny lokal drink! I Peru blev der hældt Pisco i glasset og her i Bolivia drikker man Chicha, hvis man er smart, hvilket Lise og jeg endnu har til gode. Chicha er noget rødt halløj, der er lavet af majs og hvis det smager bare halv så festligt, som det lyder, så er det da en ny favorit på drinks kortet.
At komme ind i Bolivia er som sådan ikke er problem, men at finde ud af hvordan grænseovergangen mellem Peru og Bolivia foregår, kan være noget af en prøvelse og et være gedemarked. Overgangen er faktisk bare ét stort marked, hvor man som sparsomt spansktalende turist, hurtigt kan få vadet nogle kilomenter mellem bus og grænsekontor. Vi kom igennem – dog ikke uden endnu engang at blive overrasket over den fascinerende ineffektivitet disse lande byder på.
Bolivia er Peru, i en fattigere udgave. Fattigdommen er dog ikke massiv, som man f.eks. kan opleve den i nogle afrikanske lande, men vi ser alligevel flere eksempler på fattigdom (f.eks. tiggere) end i har set i Peru. Folk her er dog, for det meste, åbne og venlige over for os, særligt de unge og de som beskæftiger sig med turisme(!). Her den anden dag, da jeg skulle købe en trøje (stik fra alpake [lama-lignende dyr] er noget de lever højt på), fik jeg da både sang og velsignelse af en tussegammel dame, med 4 tænder i munden. På den anden side havde jeg nogle dage forinden oplevet at blive gået over (!) af en mindst lige så gammel mand, der midt på åben gade præsterede at vade over begge mine fødder, uden at ænse mig (håber jeg??) – noget der var til genstand for megen underholdning for den række af kvinder, der sad i kø til et eller andet overfor postkontoret.
Ja, så folk er forskellige og de gamle skal behandles med respekt og nogle gange skal man ikke gøre andet end at have korte shorts på og sætte sig i vinduet på en café, for at forarge forbigående folk.
Her i Bolivia oplever vi, at den typiske nationaldragt bliver brugt i lige så høj grad, som den mere vestlige klædestil. En typisk boliviansk kvinde er iført: bowlerhat, lange fletninger med klunker for enden (ja, som dem man hænger forenden af gardiner!), bluse og nederdel – sidstnævnte dele i mange lag og mange (neon!) farver. Mændene er mere afdæmpet: skjorte, strikvest og hat. De fleste bolivianere går meget tildækket og altid med hat, hvilket er for at beskytte sig mod den kraftige sol.
La Paz er en dejlig storby med en hel del markeder, hvor man kan købe alt fra D&G bælter (kopivarer naturligvis, Det Sorte Marked), alparka sweatre (tørklæder, huer, vanter mv.. ALT i strik) til døde alparkaforstre (Heksemarkedet) og nytårshatte (som virkelig batler er noget værd sammenlignet med de danske fistel hatte). Alt er ret billigt og svært at stå for (på nær de døde alparka fostre, dem kan vi godt leve uden), eksempelvis kan man få et udmærket lokalt måltid mad for hvad der svarer til ca. 12 DKKR.
// HALD
Ingen kommentarer:
Send en kommentar