Om mig

fredag den 17. december 2010

Højt at flyve - dybt at falde?

Det kræver nogle dage at restituere oven på Machu Picchu turen, fantastisk som den var. Kort tid efter hungrer vi dog efter lidt action på ny, og det passer perfekt sammen med, at nogle andre danske venner er ankommet til Cuzco. Vi mødes med Michael og Villads med den idé, at vi skal en tur i Action Valley og prøve kræfter og mod af med Sydamerikas højeste bungee jump – et frit fald på 122 meter!

Maja viser sig som altid fra sin stærke side og rækker ivrigt hånden i vejret, da første forsøgskanin efterspørges. Alt imens Maja spændes godt fast og langsommeligt hejses de mange meter op i luften, sidder vi andre og krummer tæer. Villads føler sig så godt tilpas, at han nøjes med en tilskuerplads. Michael føler sig draget af kanon-kongespringet, Sling Shot og forbereder sig mentalt på at blive skudt de 122 meter op i luften for bagefter at falde ned igen, og mens Maja træder ud mod kanten i sted alt for langt oppe mod skyerne, bliver jeg klargjort til næste omgang. Maja hujer og griner på vejen ned og nød i fulde drag turen uden nogen kvaler.

Jeg føler mig nu ret så nervøs på trods af Majas succes. Og turen op i kranen virker uendelig og alligevel alt for kort. Pludselig åbnes sikkerhedslågen og vores venlige instruktør forklarer, hvorledes faldet bør udføres, og så er det jo ellers bare at tage skridtet. At tage skridtet… Som eksklusivt højdeskræk-medlem var det skridt den største udfordring og sværeste, jeg nogensinde har overkommet. Herefter kommer faldet, det fuldstændigt frie fald, den skræmmende følelse af tyngdekraftens virksomhed. FØJ. Og så går det ellers bare ned ned ned ned ned, lige indtil det begynder at gå underligt vægtløst opad igen. Og atter ned ned ned. Indtil man til sidst hænger der for enden af en alt for lang elastiksnor med håret flagrende ned over ansigtet og armene underligt dinglende. Da jeg omsider står på jorden igen er mine ben det rene gele, men følelsen af at have overvundet sin største frygt er helt fantastisk. Jeg gør det gerne igen, og det gør Maja vidst også – bare for god morskab.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar