Det er den 28. oktober og klokken er 21.33, Puerto Iguazu.
Det har været en lang og skoldhed dag, og vi ligger nu vidunderligt mætte og utroligt trætte og mærker efter i fødderne, ja, hele kroppen. Vi har det godt.
Dagen i dag har været fyldt med spænding, underholdning og wow-oplevelser.
Det har været en lang og skoldhed dag, og vi ligger nu vidunderligt mætte og utroligt trætte og mærker efter i fødderne, ja, hele kroppen. Vi har det godt.
Dagen i dag har været fyldt med spænding, underholdning og wow-oplevelser.
Vi startede ualmindeligt 
tidligt med at stå op kl 07.00 sharp (der blev naturligvis snoozet)! Dagen var sat af til den helt store oplevelse, nemlig en tur ud i den argentinske national park med de mange smukke vandfald, Foz de Iguazu.
At se de kraftige vandfald, og at være så utroligt tæt på dem, er en helt ubeskrivelig oplevelse. Jeg mangler helt og holdent ord.
Vi valgte at gå rundt til de mange vandfald i stedet for at køre med turisttoget, der da også var pakket som sild i en tønde. Det var bestemt det rigtige valg, for formiddagens vejr var mildt og luftigt og gåturen gjorde kun naturoplevelsen mere fuldendt. Vi havde bl.a. æren af at opleve diverse krybdyr og næsedyr på tæt hold - og ydermere så vi et vildt marsvin lunte omkring og nyde livet.
Efter at have udforsket de mange 'mindre' vandfald, havde vi købt en 'Nautica Adventure' bådtur. Denne tog os med ud på en kort rafting tur, hvor vi nu også fik vandfaldene at føle på egen krop. Vi blev simpelthen sejlet lige ind under det brusende vand, hvor vi med missende øjne kunne kigge lige op mod vandfaldets udspring. Det var en overvældende oplevelse pludselig at komme HELT tæt på, da hundredevis af idylliske vandfald på afstand forekommer ganske unaturlige og vel en smule Hollywood-agtige. De er ægte nok, det ved vi nu!
Så blev en pause i skyggen under middagssolen også tiltrængt. Vi syntes selv at have udset os et meget roligt og afsides sted uden for hele turistmanegen. MEN. Før vi fik set os om var vi pludselig omringet af en hel argentinsk skoleklasse, der betragtede os, som var vi berømtheder. De ville bare vide alt om os og tilmed have taget adskillige fotos med os (forståeligt nok, naturligvis). Det var nu en dejlig, underholdende pause fra vores hårde vandretur i heden.
Vi sluttede dagen af med den helt store finale: Garganta del Diablo. Var jeg før imponeret og overvældet af al den skønhed og virilitet fra de sprudlende kaskader af vand, så var dette gigantiske djævlegab af enorme vandmængder hundrede tusinde gange mere imponerende og flere millioner gange mere overvældende! Og her løber jeg tør for flere rosende ord. Det var bare... WOW.
Sådan gik hele vores dag med at se på vand, der rinder roligt, der strømmer kraftigt, der sprøjter vildt, der bruser med en altødelæggende kraft og forsvinder bort i det rene ingenting som en mild dis i eftermiddagssolen, der med regnbuens farver fuldender dette syn for Guder, djævlens gab, med en værdig glorie.
tidligt med at stå op kl 07.00 sharp (der blev naturligvis snoozet)! Dagen var sat af til den helt store oplevelse, nemlig en tur ud i den argentinske national park med de mange smukke vandfald, Foz de Iguazu.At se de kraftige vandfald, og at være så utroligt tæt på dem, er en helt ubeskrivelig oplevelse. Jeg mangler helt og holdent ord.Vi valgte at gå rundt til de mange vandfald i stedet for at køre med turisttoget, der da også var pakket som sild i en tønde. Det var bestemt det rigtige valg, for formiddagens vejr var mildt og luftigt og gåturen gjorde kun naturoplevelsen mere fuldendt. Vi havde bl.a. æren af at opleve diverse krybdyr og næsedyr på tæt hold - og ydermere så vi et vildt marsvin lunte omkring og nyde livet.
Efter at have udforsket de mange 'mindre' vandfald, havde vi købt en 'Nautica Adventure' bådtur. Denne tog os med ud på en kort rafting tur, hvor vi nu også fik vandfaldene at føle på egen krop. Vi blev simpelthen sejlet lige ind under det brusende vand, hvor vi med missende øjne kunne kigge lige op mod vandfaldets udspring. Det var en overvældende oplevelse pludselig at komme HELT tæt på, da hundredevis af idylliske vandfald på afstand forekommer ganske unaturlige og vel en smule Hollywood-agtige. De er ægte nok, det ved vi nu!
Så blev en pause i skyggen under middagssolen også tiltrængt. Vi syntes selv at have udset os et meget roligt og afsides sted uden for hele turistmanegen. MEN. Før vi fik set os om var vi pludselig omringet af en hel argentinsk skoleklasse, der betragtede os, som var vi berømtheder. De ville bare vide alt om os og tilmed have taget adskillige fotos med os (forståeligt nok, naturligvis). Det var nu en dejlig, underholdende pause fra vores hårde vandretur i heden.
Vi sluttede dagen af med den helt store finale: Garganta del Diablo. Var jeg før imponeret og overvældet af al den skønhed og virilitet fra de sprudlende kaskader af vand, så var dette gigantiske djævlegab af enorme vandmængder hundrede tusinde gange mere imponerende og flere millioner gange mere overvældende! Og her løber jeg tør for flere rosende ord. Det var bare... WOW.
Sådan gik hele vores dag med at se på vand, der rinder roligt, der strømmer kraftigt, der sprøjter vildt, der bruser med en altødelæggende kraft og forsvinder bort i det rene ingenting som en mild dis i eftermiddagssolen, der med regnbuens farver fuldender dette syn for Guder, djævlens gab, med en værdig glorie.
Og så ligger vi her, helt og aldeles udmattede i både krop og sind, og prøver at strække det hele ud oven på en sådan dag.
Et sjældent blogindlæg af jeres knap så produktive medskribent, Lise. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar