Da vi forlod Copacabana (den berømt bydel i Rio, hvor vi boede) i dag havde vi sågar også fået en reserve mor! De to brødres mor har været udrejst hele weekenden og kom først hjem her i går morges, hvor hele hytten var ret grillet efter lørdag aftens udskejelser til Farvela Funk Party - måske ikke ligefrem det mest ryddelige palads, jeg har set. På trods af dette (og på trods af det faktum, at Natan liiiige havde to danske tøser til at okkupere hele stuen) tog moren dog helt fantastisk godt imod os og vi nåede (næsten) at udvikle et nært venskab her i formiddags, hvor hun både diskede op med lækker morgenmad og børnebillede (deriblandt ret underholdende nøgenbilleder) af Natan og Gabriel.
Nu sidder vi så i en air conditioner ramt bus på vej til Puerto Iguazu og savner lidt alt den omsorg vi fik i Copacabana. Helt fortabte er vi dog ikke, eftersom moren ønskede os god rejse og sendte Gud med os. Meget venligt af hende.
Couchsurfing -en rejseform
Der findes mange måder at rejse på. Måden du rejser på, afhænger helt af hvad du ønsker at opnå med din rejse. Det er næppe fjernt for nogen, at hvis du gerne vil lære kultur og samfund at kende, så er det bedst at opsøge de lokale selv, hvilket lige netop var hvad vi har gjort gennem couchsurfing. De ting, vi har oplevet siden i fredags, ville aldrig være ting vi selv kunne have opsøgt - selv ikke hvis vi havde gået lige efter alverdens rejsebøger. Jeg har set Pão Açucar, Cristo, taget trappen og kunstværket Escadaria do Selarón og badet på strandene, men det jeg, vi, har oplevet sammen med de fyrer her, har været en helt, helt anden side af Rio. Den knap så turistet tur. Ikke nok med at de har vist os rundt, som var de vores personlige guides og behandlet os som familie, så har de virkelig også passet godt på os. Helt sikkert en meget positiv oplevelse af første gang som couchsurfer!
… Eneste minus for den her weekend, er nok at jeg har fået et landkort af vabler under mine føder: Venstre fod er Sydamerika + Hawaii og højre fod er Australien. Av av.
Party-warty i baggården
I fredags tog Natan, Gabriel og Daniel os med til Lapa, der er en ældre bydel inde omkring centrum, tæt på det område, hvor jeg boede med mine forældre. Lise os jeg havde været en kort smuttur henne omkring Lapa, der er det område i Rio, hvor Salsa klubberne holder til. Udover de okay-festlige bygninger, der maser sig ind mellem hinanden med farverige afskallede facader og tvivlsomme altaner, var der ikke et område vi fandt synderligt interessant, så da drengene ville have os med til Lapa, var det måske ikke den vilde bytur, vi havde regnet med. Endnu lavere blev forventninger endda, da de forklarede at vi ikke skulle på nogen konkret bar eller diskotek, men faktisk bare skulle hænge ud i gaden. Vi tænke WHAT?! & hva’ fan’, lad os se på lortet. Lortet viste sig at være rocker nice! Hele bydelen Lapa var omdannet til en myretue af mennesker, der vrimlede ind mellem hinanden og feste, dansede, snakkede og drak. Noget af en overraskelse! Hurtigt tog vi dog stemningen, festen og capriaerne til os og aftenen blev rigtig hyggelig og var en god måde lige at lære vores nye venner, at kende – også på trods af Gabriels beskedne engelsk og Natans ikke-eksisterende.
Lørdag chillede vi på stranden og byggede sandslotte – det synes Natan vist var lidt fjollet, men hva’ fan’, vi er vel ikke danskere for ingen ting (i øvrigt utrolig fed undskyldning: ”undskyld, jeg er dansker”) og spillede kort, hvilket Natan til gengæld ikke syntes var fjollet og slog os overlegent i fisk. (et spil, som pludselig ikke virker så simpelt som først antaget, når du skal forklare det til en som kun taler portugisisk).
Trekkertur med bonus
Søndag fik Lise brug for sine kodylt seje vandrestøvler. Det havde vil ellers ikke regnet med, da Natan spurgte om vi ville med i National Parken, ved siden af Botanisk Have, og se et vandfald. Vi tænkte det var en hyggelig park og tog madpakker med og lod Natan himle med øjnene over vores (tunge) rygsæk (med madpakker) og mine converse unden skridsikker såler (helt ærligt, han tog selv af sted i flipflops!). Den hyggelige parktur forvandlede sig dog hurtigt til lidt af en trekking tur, med sved på panden (eller, faktisk over alt – detaljer vil jeg spare jer for) og klatring i trærødder, som awekatter og over sten hængende i metalkæder. Ret grænseoverskridende for et par skravlede danskere! Med lidt hjælp fra Natan, synes jeg nu, vi klarede turen til UG. Selvom turen op til vandfaldet måske kun tog 30min (efter 30min stejl asfalt vej) var det IKKE en tur for tøser og jeg tror næsten ikke I kan forestille jer, hvor vildt spændende det var. Som i et hvert andet eventyr fik vi til sidst belønningen; turens mål var utroligutrolig smuk! Efter alt klatreriget, kom vi frem til et lille, men kraftigt, vandfald med en naturlig svømmepøl, som vi havde helt for os selv og hvor vi badede og spiste madpakker. Noget af det mest idylliske, jeg har oplevet.
Favela Funk party
Søndag aften stod på Favela* Funk Party, der var en arrangeret (og alt for dyr) tur fra A Stone of a Beach (det hostel, Daniel arbejder på) og vi fik derfor følgeskab af en del andre turister, deriblandt nogle (schmarte) danskere (oohh, hvilken fryd, at få lov at snakkede med andre danskere – jeg gik lidt i selvsving…). Funk Pary’et var sørme også lidt af en oplevelse, vi sent vil glemme! Jeg har aldrig, ALDRIG, oplevet noget linende. Brasilianerne er de vildeste festaber og eftersom stedet vi kom til var fyldt med over 1000 gæster var det noget af et gilde! Så mange folk, der shakede – så mange FYRER, der shakede ALT. I tror det er løgn, men vi så flere super smarte (brasilianer-smarte) fyrer der dansede (dybt seriøst) boyband danse. Vi var nemlig så heldig at have armbånd til overetagen og kunne dermed få et fed view over hele hallen. WILDT! Der var nu heller ikke fordi vores værter lod aftenen gå stille af sig og vi forsøgte da på vores generte skandinaviske facon at følge med (særligt da det internationale musik kom på, gav vi gas – DJ’en fejlede absolut ikke noget, brasilianerne laver fed dansemusik).
Natan, der skater og er sej:
Nu er der mørkt og vi er langt fra Rio, Copacabana og kaninen, Shakia, som vi delte værelse med. Turen er skudt i gang, vores appetit er vagt og vi er klar til endnu et stykke med Sydamerika.
//HALD
Ingen kommentarer:
Send en kommentar