Det sure med det soede

Den 19 oktober 2010, aften, Rio de Janeiro

Jeg sidder i morgenmadsrestaurant ved hotellets enlige computer og gnider mig soevningt i oejnene efter en lang dag i Rio de Janeiro. The Streets spiller paa ipoden - underbygge stemningen af storby. Rio er utrolig meget en storby. Den er virkelig stor. Jeg saa det ved selvsyn, da vi i dag besoegte Pão de Açúcar (Sukkertoppen) - et udkigspunkt. Naar man vandre rundt i byens forskellige gader, er det helt umuligt at begribe hvordan den haenger sammen og derfor kan byen ogsaa vaere lidt svaer at finde ud af, for selvom byen er delt i syd og nord, er den enorm og flyder ud mellem bakker og bjerge som en anden bolchemasse i hjemmekundskab. Den sydlige del af Rio er den rige del og den nordlige er arbejdernes del. I den sydlige del ligger ogsaa de beroemte strande Ipanema og Copacabana. Som en hver anden by, er Rio hvidt forskellige fra bydel til bydel. Den bydel vi bor i lige nu hedder Gloria, her ser vi flere tiggere paa gaderne og her er lidt mere snusket i krogene end i Copacabana, hvor hotellerne ligger paa stribe.

Der er stor forskel paa velstanden og det ser man tydeligt i Rio, hvor favelaerne (de fattigste bydele) oftests har placeret sig i store klynger op af Rios bjerge. Bydelene er fattige, men maa ikke forveksles med rene ghettoer. De folk, der lever i favelaerne (og det er sletvaek en ret stor del af Rios ca 6mio indbyggere), arbejder i nede i byen ofte i forskellige service- og haandvaerkererhverv.
Favelaerne er styret af bander, der er tre store, kriminelle bander i Rio, som kaemper okm at faa underlagt sig flest mulige farvelaer. De sidder paa nakohandlen og er ofte meget unge, da de derved ikke ricikerer at komme i faengsel; for et par aar siden skoed politiet den stoerste leder. Han var 23 aar. Ret ungt. Jeg har travlt... Jeg kan vel starte med at anskaffe mig en lommekniv og begynde at se lidt brysk ud.
Det er nu langt fra utrykhed, der haerger farvelaerne, for eftersom banderne absolut ikke oensker, at have politiet til at snuse rundt, saa er der en uskreven regel om ikke at begaa kriminalitet i favelaerne - lommetyvene tager i stedet ned i byen, hvor du som rene magigere tryller turisternes penge vaek. Det har jeg dog endnu ikke vaeret udsat for og jeg har egentlig heller ikke foelt mig saerlig utryk - men jeg er vist ogsaa ret naiv..
Vi besoegte favelaerne paa en arrangeret tur med guide, for selvom der ikke er stor riciko for tyveri, saa er det stadig ikke helt sikkert for turister at faerdes visse steder.

Udisgt over de misserable huse i en favela - selvom mange af indbyggerene er haandvaerkere, der har bygget flotte huse i Rio C, saa har de ikke raad til at koebe ordentlige materialer


Fritidsordning, hvor boernen kan komme foer og efter skole, saa de ikke haenger ud paa gaden og bliver draget ind i kriminalitet. Statens folkeskoler er ikke specielt gode, saa de rigeste i Rio, sender deres boern paa privatskoler. I denne fritidsordning, kan boernene ogsaa faa lektiehjaelp og undervisning, saa de kan tage en uddannelse
;

Der er som regel kun en eller to veje, hvor biler kan koere - ellers maa man gaa rundt paa smaa stiger og stejle trapper i favelaernes labyrinter (som man VIRKELIG ikke kan finde rundt i!!)


Min mor i meget smal gade.

//HALD