De sidste dage har vi opholdt os i byen Iguazu i Brasilien, hvor vi har brugt tiden paa at se paa vand. Det var vaeret ret fedt.
Foz do Iguazu er utrolig impornerende set fra ALLE vinkler kan vi nu konstaterer og er klar til at rykke videre med natbus i morgen aften, trods mine foraeldre stadig klager over en slem hoste (der holder os alle vaagne hver nat). Planen er at tage op ad Brasiliens kyst til Rio de Janeiro og besoege en oe paa vejen.
Foerst saa vi dem fra den Brasilianske side, saa fra den Argentinske og til sidst saa vi hvilken enorm energiressource vandkraften giver. Hele 90% af Paraguais energi og 20% af Brasiliens eergi daekkerdet enorme vandkraftsvaerk. Foz do Iguazu er de kraftigste vandfald i verden og et utroligt impornerende naturfaenomen at opleve. Den Brasilianske side gav et flot panorama view over faldene, mens den Argentinske side var en stor naturpark, hvor vi kunne opleve vandfaldene helt taet paa.
GARGANTA DO DIABLO Djaevlens Gaab
Af en smal sti blev vi ledt gennem den tropike skov i Foz do Iguazu, Argentina, og over en mudderbrun flod, hvor luften var fuld af svaermende, smukke, farverige sommerfugle, der ugeneret satte sig paa haender og naeser. Pludselig aabnede skoevn sig og Gabet kom til syne. Jeg maatte stoppe op et oejeblik for at forstaa det maerkvardige syn; paa afstand lignede det et af de "Sorte Huller" man hoerer om i fysik og ser i tegneserier - enorme maengder vand blev suget ned i hullet og det var lige foer jeg havde lyst til at vende om, af angt for selv at blive suget med.
Jeg fortsatte dog ud af stien om kom ud paa en platform, der var helt henne ved Gabet, hvor et fantastiske syn udbredte sig. Hullet var ikke som saadan et hul, men en halvrund cirkel, der dannede det stoerste vandfald (Djaevlens Gab) og som til hver side fortsatte med en raekke mindre, men stadig kraftfulde vandfald. Vandfaldene synes at fortsaette uendeligt, eftersom vanddisen lod horisonten forsvinde. I vanddisen floej fuglene ivrigt rundt for at skaffe sig foede til de reder, de havde bygge ned langs de dele af de stejle klippevaegge, hvor vandet ikke agressivt flossede ned.
Den tilsyneladende rolige flod lignede en stor plade lysebrun karamel, der ubekrymret floed hen mod kanten uden at ane, hvad der forud ventede. Ved kanten vaeldtede karamestykket ud og blev, med en enorm kraft, "knust" i tusinde stykker og kastet de 80m ned, som Gabet er paa sit hoejeste. Et paa engang smuk og skrammende syn, naar man staar saa taet paa og kan se vandet vandet vaelte ud, hoere det bruse under sig og maerke vandsproejtene, der gjorde os dyngvaade.
Lod jeg blikket glide hen over de mange vandfald, fik jeg foelsen af at vaere en del af noget helt fantastisk - udsigten med de smukke vandfald, groenne klipper, solen, fuglene og disen, der gav udisgten et eventyrligtskaer var ret WILD.
Jeg glaeder mig allerede til at vende tilbage, naar Lise og jeg kommer forbi igen om ca en maaned. Paa den tur skal vi helt sikkert have en sejltur ud til en oe, der for foden af Djaevlens Gab!
Foz do Iguazu er utrolig impornerende set fra ALLE vinkler kan vi nu konstaterer og er klar til at rykke videre med natbus i morgen aften, trods mine foraeldre stadig klager over en slem hoste (der holder os alle vaagne hver nat). Planen er at tage op ad Brasiliens kyst til Rio de Janeiro og besoege en oe paa vejen.
Foerst saa vi dem fra den Brasilianske side, saa fra den Argentinske og til sidst saa vi hvilken enorm energiressource vandkraften giver. Hele 90% af Paraguais energi og 20% af Brasiliens eergi daekkerdet enorme vandkraftsvaerk. Foz do Iguazu er de kraftigste vandfald i verden og et utroligt impornerende naturfaenomen at opleve. Den Brasilianske side gav et flot panorama view over faldene, mens den Argentinske side var en stor naturpark, hvor vi kunne opleve vandfaldene helt taet paa.
GARGANTA DO DIABLO Djaevlens Gaab
Af en smal sti blev vi ledt gennem den tropike skov i Foz do Iguazu, Argentina, og over en mudderbrun flod, hvor luften var fuld af svaermende, smukke, farverige sommerfugle, der ugeneret satte sig paa haender og naeser. Pludselig aabnede skoevn sig og Gabet kom til syne. Jeg maatte stoppe op et oejeblik for at forstaa det maerkvardige syn; paa afstand lignede det et af de "Sorte Huller" man hoerer om i fysik og ser i tegneserier - enorme maengder vand blev suget ned i hullet og det var lige foer jeg havde lyst til at vende om, af angt for selv at blive suget med.
Jeg fortsatte dog ud af stien om kom ud paa en platform, der var helt henne ved Gabet, hvor et fantastiske syn udbredte sig. Hullet var ikke som saadan et hul, men en halvrund cirkel, der dannede det stoerste vandfald (Djaevlens Gab) og som til hver side fortsatte med en raekke mindre, men stadig kraftfulde vandfald. Vandfaldene synes at fortsaette uendeligt, eftersom vanddisen lod horisonten forsvinde. I vanddisen floej fuglene ivrigt rundt for at skaffe sig foede til de reder, de havde bygge ned langs de dele af de stejle klippevaegge, hvor vandet ikke agressivt flossede ned.
Den tilsyneladende rolige flod lignede en stor plade lysebrun karamel, der ubekrymret floed hen mod kanten uden at ane, hvad der forud ventede. Ved kanten vaeldtede karamestykket ud og blev, med en enorm kraft, "knust" i tusinde stykker og kastet de 80m ned, som Gabet er paa sit hoejeste. Et paa engang smuk og skrammende syn, naar man staar saa taet paa og kan se vandet vandet vaelte ud, hoere det bruse under sig og maerke vandsproejtene, der gjorde os dyngvaade.
Lod jeg blikket glide hen over de mange vandfald, fik jeg foelsen af at vaere en del af noget helt fantastisk - udsigten med de smukke vandfald, groenne klipper, solen, fuglene og disen, der gav udisgten et eventyrligtskaer var ret WILD.
Jeg glaeder mig allerede til at vende tilbage, naar Lise og jeg kommer forbi igen om ca en maaned. Paa den tur skal vi helt sikkert have en sejltur ud til en oe, der for foden af Djaevlens Gab!
SAA ER DER BILLEDER:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar