Om mig

lørdag den 23. oktober 2010

Sofasurfing, Medina og en trappe med en kunstner

Den 23.oktober, kl. 20.16, Rio de Janeiro
Sidder i nice sofa hos Daniel’s ven Natan og hans bror Gabriel. Vi har det godt. Vi har klaret at være alene (uden Majas forældre) i præcis 5½t og er faktisk ret stolte.
Vi har mødt Daniel over CS (Couch Surfing), det er en international hjemmeside for rejsende, der vi møde de lokale på deres rejse. Typisk er det folk, der selv rejser en del. Vi har fået flere bekendtskaber på siden, som vi skal besøge på vores rejse. Det virker som god måde at møde folk på og få en gratis overnatning – Daniel og hans venner er hvert fald super flinke ved os.
Vi hører Medina og det er faktisk ikke Lise(!), der har sat det på, men Daniel selv, der har været i Danmark i omkring et år og taler en smule dansk. Han arbejder i øjeblikket på et hostel her i bydelen Copacabana og taler rigtig godt engelsk modsat de to andre venner (Natan og Gabriel), men de er sgu flinke – tegnsprog er et stærkt undervurderet sprog.. Lige nu laver Gabriel mad til os, Daniel træner og Lise slumre. Det har været en lang dag og den er slet ikke slut endnu, for der er fest i Lapa (en anden bydel) og det kan vi da ikke gå glip af! At Lise er kommet til Rio og vi nu skal klare os på egen hånd, skal fejres.

I formiddags har vi ellers leget rigtig turister og fået flashet det store cam (vi blev dog overgået af et par entusiastiske amerikanere, med en giga telelinse – fyrer selvfølgelig, totalt showoff), da vi så Cristo Rendentor; en kæmpe jesusfigur, der tårner sig op på et ca. 800m højt bjerg og giver et flot udsyn over Rio.

Lise ankom til Rio i går og vi gik en tur hen til Escadaria do Selarón (der også er nævnt tidligere på bloggen), hvor vi så heldig at møde kunstneren selv, der var i gang med at sætte flere fliser op sammen med en ven. På trods af hans beskedne engelsk, var han så utrolig venlig at give os en lille rundvisning på trappen – hvor han kunne fortælle, hvor hver enkel trin kom fra. Det var ret sjovt, at møde ham, for han var ret… Kunstner-agtig, hvis man må være så ukultiveret at kalde ham det.

Nu er det min tur til at få en lur.
¬//HALD



Escadaria do Selarón


fEscadaria do SelarónEscadaria do Selarón

Escadaria do Selarón


Criston + Lise

//HALD

Ingen kommentarer:

Send en kommentar