Det hvide folkevognsrugbroed med paaklistret valgplakater drejer skabt om hjoernet og braemser haardt ned for en rullende bod med et lille udvalg af slik og cigarretter. Straks som folkevognen skal til at gasse op kommer endnu en fodgaenger vappende ud paa koererbanen og snor sig uden om de dyttnde taxi. Folkevognsrugbroedet dropper sin jagt paa det ukendte og triller ind mod fortorvet for at skrue ekstra hoejt op for hoejtalerne, der er spaendt fast til taget. Ud lyder reggae/folk musik til aere for en folk gadesaelgere, der har samlet sig paa et hjoerne for at spille ved det lille, intermistiske bord opstillet paa et par gamle papkasser, der engang har vaeret slik i. Gruppen foelger ivrig med i spillet mellem de to deltagere og kommer med tilraab. Op af en af de stejle, brostensbelagte sidegader, er to unge maend, den ene med dreadlogs og flipflops den anden med cornrows og moerke solbriller, ved skubbe et soundsystem paa hjul. Vognen er malet i farverne gul og groen og spiller noget folkemusik med tunge trommer. Idet de passerer en bar med slidte plasticmoebler (men et menukort med "danske" priser) kommer to unge afroamerikanske piger ud. De slaar foelge med vognen et stykke op af vejen mens de leende danser med til musikken. Paa caféen de forlod har en kvinde, der sidder i baren, fundet et rasleaegfrem og sammen med et par af de andre synger overdoever de radioen med deres sang.
Saadan opstaar der hele tiden en fest rundt om i Salvadors gader og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro jeg befandt mig i Roskilde Festivalens foedeby. Folk er smilende og glade, en smule sloeve og altid klar paa lidt fis og ballade. Den eneste foreskel fra Rozz er toemmermaendende, lugten af pis i hjoernerne, madboderne paa hjul, danseshowsne paa torvet og musikken udgoer en slaaende lighed med den stemning man oplever paa Festivalen.
//Hald
Ingen kommentarer:
Send en kommentar