Sidst jeg skrev endte vi vores aften paa et det lille teater, Teatro Miguel Santana, i Salvador, hvor vi saa et utroligt fedt danseshow, Balé Folclórico Da Bahaia, med de smidigste dansere jeg laenge har set -jeg maa endda tilstaa, at de de kunne slaa Aars springgymnaster med flere alen. Meget impornerende. Showet var en gengivelse af udvalgte ritualer fra den Braziliansk-Afrikanske trosretning Candomblé. Udover dans og musik boed showet ogsaa paa farvestraalende kostumer og underholdende efterligninger af deres guder. God underholdning til en fredag aften.
Billederne her fra det ovennaevnte show, er fundet paa nettet
Dagen inden rejsen gik videre (med fly fra Salvador til Brazilia), naaede vi ogsaa at besoege en lille by ved havet, Praio do Forte, der i Lonely Planet og Turen Gaar Til loed meget lovende; noget med charmerende fiskeby med smukke strande og jordstampede gader og mulighed for at se smaa havskilpader. En chance man da ikke kunne lade gaa fra sig, naar man nu befandt sig "blot" 80km vaek fra den tropiske perle.
Hvad de to rejseskribenter har vaeret paa af ting og sager, da de skrev bogen eller hvem der har bestukket dem, ved jeg ikke, men et eller andet er der hvert fald gaaet galt. Det er selvfoelgelig ogsaa den mulighed, at boegerne simpelthen er foraeldede. Det kan aabenbart ske en del paa 2-3 aar?
Det foerste der moeder mig, da jeg stiger ud af bussen i "fiskerlandsbyen", Praio do Forte, er Katy Perry "California Girls", der banker ud af den foerste bar i raekken af caféer, reatauranter og butikker, som dannede den lille "perle". Der var absolut intet charmerende over denne falske turist-by, der mest af alt mindede om legoland for voksne med de smaa straataegte huse. Alt bygget i samme stil og udelukkende for turisternes skyld. Det var alt for meget desvaerre. Og saa var der skilpaderne. Eller var der? Jo, der var skilpader, de var bare lukket inde i nogle smaa basinner og der var ikke mere sjov ved dem, end der er ved de dyr man ser i zoo.
Jeg har ikke faaet lagt billeder ind, heldigvis tager Google ret gode billeder..
Efter Salvador og foer vi naaede her til Foz do Iguazu, skulle vi dog gennemgaa en noget saa kedelig del af Brasilien, jeg nemt kunne have vaeret foruden, nemlig hovedstaden Brazilia.
Byen minder mest af alt om en Star Wars film med alle dens futuristiske bygninger, aabne pladser og noeje gennemtaenkte veje. Star Wars-filmene er bare en hel del sjovere og fuld af groenne vaesener og maend med masker, hvilket man ikke ligefrem kan sige at Brazilia er.
En ting var at byen ikke var det mest sindoprivende i verden, en anden ting var at det Pousada (vaerelse/hostel) vi blev guidet hen til af Lonely Planet, mildest talt, var elendigt - og jeg er altsaa ikke sart (men naar man vaelger at placerer et lokum inde paa vaerelset uden meget afskaermning en to halvvaegge, er der altsaa noget galt).
Jeg vil spare jer for flere sure opstoed og i stedet vise de alligevel ret fantastiske bygninger Brazilia boed paa (alle bygget af samme mand):
Star Wars in tha real world!
Billedet her under viser lidt af den maade vejnettet er gennemtaenkt saaledes at man ikke skulle kunne koere galt! Vejene er 2-4sporede og alle ensrettede og byen skulle vaere helt fantastisk nem og behagelig at bevaege sig rundt i i bil. Til fods er byen dog hoejst uegnet, baade da fodgaengerovergangene er uigennemtaenkt (man skal gaa store omveje og bruge zigzag-loesninger for at benytte dem, goer man det ikke - og de goer de faereste - er det med livet som indsats at man krydser de enorme veje) og fordi byplanlaegninger ikke paa samme maade som andre byer er smidig for en fodgaenger.
Brazilia er en buisness by og det er tydeligt at en stor del af Brasiliens overklasse bor og lever her (klassesystemet: de ludfattige, de middelrige, de rige og de rigtigrigtig rige). I midten finder man regeningsbygninger, buscentral og tvtornet (hvor man kan danne sig et overblik over hovedstaden, som faktisk ikke er saa stor, som den virker) paa hver side knejser der sig hoeje shoppingcentre og hotel- og kontorbygninger. Ud af to "vinger" (byplanlaegningen sammenlignes med et fly), hhv syd og nord, bor byens indbyggere i firkantede huse, paa store firkantede omraader. Nogle omraader med huse, nogle med indkoebscentre og institutioner. Der er ingen gaagader og hvi stoedte heller ikke paa nogle hyggelige caféer, hvilket goer byen ret livloes.
Min mor havde foedselsdag den 6. oktober hvor vi var ude i en National Parken: et groent omraade uden for byen med en stor svoemmepoel med faerskvand. Det var laekkert! Trods begge mine foraeldre var halvsyge tog vi paa en fin restaurant, Universal Dinner, der var super fed indrettet med tusindvis af kitch ravelse: julepynt i loftet, plasticblomster, velouer beklaedte vaegge med dyremoenster, plasticdue med frugt paa bordene, oldschool billeder og en hel masse skaktern. Maden blev serveret paa lp-plader og jeg maa indroemme at det skar lidt i min musikhjerte at se en Beatles plade blive brugt som daekkeserviet, selvom idéen er utrolig original!
//Hald
(OBS: dette inlaeg blev skrevet i gaar)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar